top of page

Forstå din menopause; myter, misforståelser og megagode råd.

Hvad nu hvis det, vi ved om menopausen, ikke er rigtigt?
Hvad nu hvis det, vi ved, bygger på fejltolkning af et bestemt studie fra 2002? Hvad nu hvis kvinder har fået nok af at blive fortalt, at menopausen er noget, kvinder må lære at leve med?

Bea Møgeltoft fra spiceupyourlife.dk:
Det skulle jeg ikke, altså lære at leve med det. Jeg fik de første symptomer i starten af 40’erne, jeg vidste blot ikke, hvad det var symptomer på. For jeg var utroligt dårligt forberedt på menopausen.
Så jeg gik i gang med at uddanne mig selv, og jo mere jeg læste, jo mere forundret blev jeg over, hvad jeg oplever som en bedaget praksis funderet i frygt.

Vi har masser af data til rådighed. Ikke longitudinelle studier over 30 år, men vi har nye data, der giver et fingerpeg, mens vi venter på, at nogen vil finansiere flere studier om kvinders sundhed.
Jeg har brugt 15 år på at opsøge viden om menopausen, og den viden vil jeg gerne dele med dig. Så du kan træffe nogle vigtige valg for din fremtidige sundhed på et oplyst grundlag. Din krop, dine valg.

Foredraget byder på en gennemgang af årsager til menopausen, af hormoners funktion i kroppen og konsekvenserne af at miste dem, af behandlingsmuligheder og en ny diskurs om sygdomsforebyggelse samt – ikke mindst – et 360 graders eftersyn af begrebet livsstil. Alt sammen med det formål at gøre dig i stand til at tilpasse og optimere din livsstil, så du kan leve dit bedste liv i resten af dit liv.

DETALJER:
DAG OG TID: SØNDAG D. 25. JANUAR 2026 KL. 14.30-16.30

(Der er mulighed for spørgsmål, fælles snak og et glas vin med Bea fra 16.30-17.00).
STED: RUMSTUDIO'S LILLE SAL, ÅÅRSLEFFSGADE 10, 4760 VORDINBORG
(Vær obs på: 1) Der er trappe op til salen, 2) Såfremt der kommer mange tilmeldinger, rykkes foredraget til vores store sal).
PRIS: 110 kr. inkl. et glas vin/vand

 

Køb billet til

din menopause

  • Facebook
  • Instagram Social Icon

2024 by RUMstudio

bottom of page